• Camping i Kroatien Campingpladser i Kroatien Camping Kroatien Dalmatien på Adriaterhavet øen Pag
  • Camping i Kroatien Campingpladser i Kroatien Camping Kroatien Dalmatien på Adriaterhavet øen Pag
  • Camping i Kroatien Campingpladser i Kroatien Camping Kroatien Dalmatien på Adriaterhavet øen Pag
  • Camping i Kroatien Campingpladser i Kroatien Camping Kroatien Dalmatien på Adriaterhavet øen Pag

Camping I Kroatien

Kroatien har en lang tradition inden for campingturisme i Europa. Campister rejste til Kroatien helt tilbage dengang, da det tog over 24 timer at køre med campingvogn fra et Europæisk land til den første ø eller anden by. De vigtigste grunde til at campister vælger Kroatien er: 

Fantastiske omgivelser, bjerge, floder, skove, søer, åer, sletter, odder.
Velbevaret natur: 8 nationalparker, 11 naturparker, naturreservater og beskyttede naturområder, enestående panoramaer.
Mildt middelhavsklima: lange og varme somre, mildt og behageligt efterår og forår.
Øer og hav: 1.185 øer, kiselsten strand, et væld af vandsport og ren nydelse af havet, der er ideelt til at bade i, moderate bølger og tidevand.
Kyststrækning: 1.777 km varieret kyststrækning med strande, bugter, fyrretræsskove og charmerende kyster samt landsbyer.
Helse i velbevaret natur: For campister betyder det at campere i naturen og dyrke sport at sætte fokus på sundhed og velbehag.
Kroatien – en ægte camping destination: Godt og vel en tredjedel af Kroatiens turister er campister. Kroatiens campingpladser er varierede, med god sikkerhed og venlig personale. Pladserne ligger de mest attraktive steder, direkte til havet i naturlige omgivelser.
Kroatien er en ideel destination for naturister: med længst tradition inden for naturisme i Europa og mange kendte campingpladser med høj sikkerhed og kvalitet.
Flora og fauna: Kroatien besidder en enorm rigdom og forskellighed (ornitologiske reservater, rig havbund, jagt og fiskeri).
Kulturarv: 7 kroatiske lokaliteter er optaget i UNESCO-s verdens kulturarv; smukke middelhavs kystbyer, monumenter, museer, samlinger. Byer såsom Dubrovnik, Split, Trogir, Poreč, Pula ...
Kulinariske oplevelser: sund mad baseret på fisk, grønsager, olivenolie, god vin.
Kroatien ligger nært: Næsten uanset hvor man kommer fra i Europa, kan man komme frem på en dags kørsel. Udbygning af motorvejsnettet betyder, at Kroatien er kommet endnu nærmere. Foretrækker man at rejse med fly findes der 6 lufthavne ved kysten.

Der er to hovedmotiver til at holde campingferie i Kroatien: ønsket om frihed og tilbagevenden til naturen. Kroatien opfylder netop disse motiver med landets høje sikkerhed, smukke natur og mange campingpladser! Over 24% af al indkvarteringskapacitet i Kroatien udgøres af camping, og dette tal er i stadig stigning. 

På campingpladserne i Kroatien anvender gæsterne hovedsagligt eget udstyr, dog kan man på de fleste pladser leje campingudstyr, såsom autocamper, campingvogn, telt og mobilhome eller bungalow.
De fleste kroatiske campingpladser har åbent fra maj til oktober, men der er stadig flere pladser, der holder åbent året rundt. Campingpladser, der holder åbent hele året, er derfor specielt udstyret (opvarmede teltpladser, opholdsstuer og lignende). Der findes pladser med helårsåbent i Istrien, på øen Pag og enkelte i Dalmatien. Der findes forskellige typer af pladser, hvad enten man ser på størrelse eller udbud af service, lige fra store pladser, der kan sammenlignes med „byer" med stort udbud af service og aktivitetsmuligheder og til et stort antal af små pladser, hvoraf ca. 300 af disse ligger i Dalmatien. I Kroatien er campingpladsernes kvalitet i konstant stigning. Man arbejder med at udvide parceller på pladserne, bygger nye badefaciliteter i henhold til europæiske standarder, bygger swimmingpools, indretter nye og mindre campingpladser, der opfylder kundernes selektive behov. De fleste pladser med selektiv karakter ligger i Dalmatien, heraf kan for eksempel nævnes campingpladser til fiskere, der ligger langs med floder eller havet, campingpladser beliggende inden for nationalparker eller pladser med intim atmosfære specielt egnet til familier med børn. Endvidere findes der campingpladser, hvor man tilbyder aktiviteter såsom frugtplukning, druehøst eller lignende.

Indkvarteringsmuligheder på campingpladserne:
• Mobilhome i de største campingpladser,
• bungalows,
• lejligheder,
• villaer

De fleste store campingpladser tilbyder underholdning og aktiviteter for børn, hvilket er helt almindeligt i Europa i dag. Desuden er et højt serviceniveau, når det kommer til restaurations- og forretningsfaciliteter vigtigt, lige såvel som gæsternes sikkerhed. I Kroatien er det forbudt at campere i byer eller langs med vejen, og for tiden findes der ingen overnatningsfaciliteter for autocampere.
Flere og flere kroatiske campingpladser kan prale af internationale anerkendelser og priser. I de fleste tilfælde er der tale om 4-stjernet pladser.
Firmaet Master Studio d.o.o. fra Poreč er leder af TOP CAMPINGPOOL i Kroatien og projektets præsident er Jerko Sladoljev, der også er medlem af bestyrelsen EFCO – den Europæiske campingunion. Indtil nu har forudsætningen for at blive medlem af denne klub af bedste campingpladser været opnåelse af 20 ADAC point, den gule eller røde ADAC tavle og minimum 4 stjerner i følge den Kroatiske nationale kategorisering.

Der lægges særlig vægt på kvalitetsniveauet og man forsøger generelt at reducere gæsternes klager ved at udvikle kvalitetsstyring. Campingpladsen Straško har foretaget en række foranstaltninger for gennemførelse af ISO 1400 standard. Som en forudsætning for en bæredygtig udvikling af campingpladsen generelt, har man indført styring af omgivelsernes kvalitet, men også kvalitetsstyring af service og oplevelser af camping på øen Pag netop på grund af den store afhængighed af naturens kvalitet. At holde campingferie på en ø i Kroatien er en speciel oplevelse på grund af den attraktive natur og miljø, mens camping på øen Pag er endnu mere attraktiv på grund af dens gode færgeforbindelser og endnu vigtigere, broforbindelsen.