• Island of Pag Kroatien historie af øen Pag og steder på øen Pag
  • Island of Pag Kroatien historie af øen Pag og steder på øen Pag
  • Island of Pag Kroatien historie af øen Pag og steder på øen Pag
  • Island of Pag Kroatien historie af øen Pag og steder på øen Pag

Historie

Spor af liv på øen rækker langt tilbage i historien. Arkæologiske fund af sten som værktøj og våben vidner om, at kysten og øerne var beboede helt tilbage i den yngre stenalder.
Øen Pag var beboet af det illyriske stammefolk, kaldet Liburnierne, der på det tidspunkt levede i det nordlige Dalmatien. På øen har man fundet spor af Liburniske fæstningsbyer omgivet af stengærder rejst som forsvarsmure og gravhøje. Romerske erobrere bekræftede betydningen af øens placering, og de erobrede således hele området kaldet Liburnia i begyndelsen af vor tidsregning. Øen Pag nævnes for første gang af den romerske historiker og geografen Plinius den Ældre i det første århundrede, hvor øen kaldes for Cissa (Kisa). Eksperter antager, at navnet antyder et bestemt sted mellem byen Novalja og Caske. I et stort jordskælv i år 361 forsvandt det meste af en romersk landsby i havet i området Caske. Efter jordskælvet udvikledes byen Navalia (dagens Novalja) og blev efterhånden Pag øens centrum. Dette vidner resterne af en stor basilika, monumentalt relikvie, og en underjordisk romersk akvædukt (Italiens buza). Øen Pag blev senere bosat af kroatere, der søgte ud mod kysten og bosatte øens sydlige del hele vejen op mod nord. Bynavne såsom: Dinjiška, Stara Vasa og Vlašići vidner om dette. Den kroatiske stat tiltager i styrke, og nabobyen Nin bliver centrum, og således kommer også øen til at indgå i denne stat. Det får vidtrækkende konsekvenser for øen, da kong Peter Kresimir IV i et dokument fra år 1071 gav Rabs biskop jurisdiktion over den midterste og nordligste del af øen. Den sydlige del af øen tilfaldt imidlertid biskoppen fra Nin. Denne opdeling af Pag bliver årsagen til flere århundrede lange sammenstød mellem byerne Zadar og Rab. Netop i et sådant sammenstød blev byerne Navalia og Kissa ødelagt, hvorefter man fra 1300 tallet kalder dette område for Novalja. Herefter mistede byen Novalja sin betydning og byen Pag udviklede sig til øens centrum.

Den sydlige del af øen udvikledes under den venetianske republik som en kongelig fristad. Kong Ladislav solgte i år 1403 sin del af Dalmatien til Venedig inkluderet byen Pag. I år 1433 fik byen Pag sin første kommunale vedtægt, en af de første dokumenter af sin art i Kroatien. I midten af det 15. Århundrede steg faren for Tyrkisk invasion og således begyndte Pags indbygger at bygge en ny by, der blev grundlagt den 18. Maj 1443. Den nye byplanlægning overholdt principperne for renæssancearkitektur, og selve planen blev udarbejdet i Venedig. I selve udarbejdelsen af byplanen deltog en stor arkitekt og billedhugger Juraj Matej Dalmatinac. Den 18. september 1474 flyttede Pags beboere ind i den nye by, men til trods for dette glemte de ikke helt den gamle by. Franciskanermunke byggede i 1589 deres kloster der. Resterne af munkeklostret er stadig synligt. Under Habsburgmonarkiet blev øen til en administrativ helhed, og det blev begyndelsen på økonomisk fremgang. Vejnettet på øen blev udbygget, samt havnefronten og dokken. I slutningen af det 19. århundrede lykkedes det for det nationale parti i Pag at overvinde de autonome fra kommunalbestyrelsen, og dermed blev det kroatiske sprog indført som officielt sprog og anvendt i skolerne. I begyndelsen af det 20. århundrede, hærgede sygdommen phylloxera de fleste vinmarker i hele Dalmatien og på øen Pag. Konsekvensen blev, at en stor del af befolkningen udvandrede først og fremmest til USA, Canada og Australien. Efter 1930-ernes landbrugsreform, hvor fordelingen af jorden resulterede i udtynding af jordloddernes størrelse, mistede byens godsejere deres styrke og begyndte således at forlade øen. Beboerne i den nordvestlige del af øen var utilfredse med det fælles distrikt og ønskede deres egen kommune, hvilket det lykkedes at få gennemtrumfet i 1924. Dette varede dog kun frem til 1955, da byen Novalja igen blev del af en fælles kommune. Turismens udvikling intensiveredes igennem 1950-erne, og denne nye industri medførte en positiv udvikling for hele Pag. Som resultat heraf indrettede man strandene, vejnettet, byggede hoteller og restauranter. Efter Kroatiens selvstændighed blev Novalja igen til en selvstændig kommune, og stedet har fået bystatus, hvormed byen kan betragtes som den mest udviklede by på øen Pag.